Fra kilde til database . . .
Folketællinger . Vielser . Århus Borgerbog . Datatilrettelæggelse
Folketællinger
1787 Folketællingen 1787 fandt sted 1. juli ved hjælp af fortrykte tabellignende skemaer. I det enkelte sogn indskrives familierne (husstandene) en efter en. Under den enkelte person bringes oplysninger om navne, hvad enhver er i familien, om børnene er ægte eller uægte af første, andet eller hvilket ægteskab. Alder, det løbende år iberegnet, d.v.s. at nyfødte er anført som værende 1 år. Herefter følger oplysninger om civilstand, ugift eller gift, og hvor ofte de har været i ægteskab eller enkestand. Sidste betydende kolonne indeholder oplysninger om titel, embede, forretning, håndværk eller næringsvej.
1801 Folketællingen 1801 fandt sted 1. februar. Der blev anvendt skemaer af næsten samme slags som ved foregående folketælling, hvorfor indholdet af oplysninger også ligner denne. Dog er angivelsen af antal ægteskaber faldet bort.
1834 Folketællingen 1834 fandt sted 18. februar. Skemaerne er blevet forenklet, og feltet med oplysninger om 'Hvad enhver Person er i Familien' er udgået.
1845 Folketællingen 1845 fandt sted 1. februar. Skemaerne havde fået indføjet et nyt oplysningsfelt af stor betydning, idet man nu udbad sig oplysninger om fødestedet. Det betyder at man i langt de fleste tilfælde har oplysninger om hvor vedkommendes forældre har boet - en lettelse i enhver personalhistorisk undersøgelse.
1860 Folketællingen 1860 fandt sted 1. februar. Denne ligner til forveksling folketællingen fra 1845. Den anvender gennemgående de samme oplysningsrubrikker men slutter af med oplysninger om religiøs tilhørsforhold.
Folketællinger . Århus Borgerbog . Datatilrettelæggelse
Vielser Denne database indeholder oplysninger om vielser fra sognene i det tidligere Århus Amt (før 1970) omfattende perioden fra 1760 til 1870. Denne periode er valgt for at materialet bedst muligt skal kunne bruges sammen med folketællingerne. Vielsen var i datiden starten på en familiedannelse der i nogle tilfælde kan være vanskelig at stedfæste, ikke mindst for brudgommens vedkommende. Derfor er målet ligesom ved folketællingerne at indtaste sogn for sogn for et større geografisk sammenhængende område for derved gradvist bedre at kunne lokaliserer vielserne. Gennem den samtidige transskription opnåes en bedre tilgængelighed af et normalt svært tilgængeligt materiale.
Indtastningerne omfatter tidsrummet fra 1760 og frem til 1870 og dermed to meget forskellige typer udformninger af kirkebøgerne. Indtastningen har naturligt været delt op i tiden før 1813 og efter 1814, da man på dette tidspunkt overgik til en skematisk form for opstilling af de kirkelige handlinger. For sidenhen at kunne samarbejde de to perioder har det derfor været nødvendigt med en særlig udformning af den bagved liggende datastruktur. Ved fremvisning af søgeresultatet vil man i første omgang ikke umiddelbart kunne se forskel på de to perioder, men ved at fremkalde alle basens oplysninger under den enkelte post ser man dog tydeligt forskellen. 
Folketællinger . Vielser . Datatilrettelæggelse
Århus Borgerbog Denne database indeholder oplysninger om erhvervelsen af borgerskaber i Århus Købstad i perioden fra 1750 til 1862. Denne periode er valgt for at materialet bedst muligt skal kunne bruges sammen med folketællingerne og vielserne. Gennem den samtidige transskription opnåes en bedre tilgængelighed af et normalt svært tilgængeligt materiale.
I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol. Denne kendes i Århus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten at vinde borgerskab. Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift. Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.
Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en kleinsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden Hans Raae ville bidrage med 1 Rigsdaler. Ved rescriptet af 8. Marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. Marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var Peder Pedersen Skiby. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da Mouritz Chr. Raae den 4. Mai 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb. Næringsloven af 1857 (28. December) der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i l862. At borgerskabet havde mistet sin funktion og betydning ses måske indirekte deraf at de sidste års tildelinger af borgerskaber før ophøret gik til skomagere og værtshusholdere.
Folketællinger . Vielser . Århus Borgerbog
Datatilrettelæggelse Folketællinger
Edb-teknikken og specielt databasernes egnethed ved behandlingen af store mængder ensartet strukturerede oplysninger gør, at man må foretage nogle passende ændringer i originalmaterialet for at opnå de bedste resultater under søgninger og beregninger. Der er dog lagt vægt på at lave disse tilpasninger så små som vel muligt. For at kunne bibeholde så meget af kildens orginalitet er der oprettet flere servicefelter til tolkninger og styring af fremvisninger. Det betyder at navnestoffet kan gengives under visning af husstanden, som det forekommer i kilden, men at søgninger foretages i et servicefelt(er), hvor f.eks. navnet for det udøbte barn kan være indskrevet. Tilsvarende for fødestedet der skrives nøjagtigt af fra kilden, men som opløses i servicefelter for fødesogn, fødeamt og fødeland/region, og her gengivet i nutidens kendte navneform. Angivelsen 'Tjenestefolk' er søgt opløst i [tjenestepige] og [tjenestekarl]. Tilsvarende er 'Deres Børn' opløst i [deres datter] eller [deres søn]. Hver datapost afsluttes med et servicefelt til noter, hvor oplysningerne ikke nødvendigvis stammer fra selve folketællingen. I søgeresultatet vises datafelterne i en rækkefølge, der tilgodeser overskueligheden. I forbindelse med visning af søgeresultatet kan en fornyet søgning som noget særligt fremvise hele husstanden.

Vielser
Ved kirkebogsgengivelsen under den enkelte post er der lagt vægt på at medtage de primære oplysninger for vielsen. For at lette læsningen og forståelsen af den enkelte post er der tilføjet kommaer der ikke nødvendigvis fremgår af kirkebogsteksten. Vaccinationsoplysninger er medtaget, dersom pladsen tillader det, men oftest reduceret til en forkortelse med dette udseende: [.. vacc. ..] Tilsvarende vil [...] betyde, at der i kirkebogen findes yderlig tekster på dette sted, men udeladt i denne sammenhæng, da den ikke har betydning for forståelsen af postens vielsesoplysninger.


Til forsiden